Malerne på Møllebakken

 

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Lundbye gjorde det, Kieldrup og Eckardt gjorde det, du kan også gøre det!

Tag bare skitseblokken eller paletten og farverne med op på toppen af Kalundborg, Møllebakken.

Det har mange andre gjort før dig.

Kunstnere er gennem årene blevet tiltrukket af alle de motiver, som bakkedraget byder på, om det er de betagende udsigter over fjorden eller den femtårnede kirke, idylliske grønne pletter eller dybe slugter. I møllernes tid blev der ikke alene malet mel på Møllebakken, der blev også malet billeder.

Johan Th. Lundbye

Kalundborgs bysbarn Johan Th. Lundbye (1818-1848) har været her og har malet flere malerier med nogle af møllerne som motiv. Måske er han netop på vej til Møllebakken fra hjørnet af Klosterparkvej og J. Hagemann-Petersens Allé, hvor han i skikkelse af kunstneren Maja Lisa Engelhardts fortolkning ses gående fra Røsnæs med sit malergrej.

Det kan være vanskeligt at udpege nøjagtigt, hvorfra Lundbye malede sine motiver fra Møllebakken, for ifølge kunstkender og lokalhistoriker Palle Bruun Olsen malede guldaldermaleren Lundbye sine motiver, som han syntes, de skulle se ud, og ikke som de så ud i virkeligheden.

Fra Lundbyes hånd kender vi blandt andet maleriet fra 1846, hvor man ser tre af møllerne på Møllebakken: Gregersens, Boisens og Ulstrups møller, og det er ikke det eneste maleri, Lundbye, som forfatteren Johannes V. Jensen mange år senere omtalte som den mest danske af alle danske malere, har malet på Møllebakken. Lundbye malede også Stubmøllen set fra Østerport, måske i 1837, og han malede mindst tre motiver fra ca. samme position. I 1839 tegnede Lundbye stubmøllen set fra nord mod fjorden og Asnæs.

Palle Bruun Olsen står bag bogen Kunst og kunstnere på Kalundborgegnen, som Kalundborg Kunstforening udgav i 2018, en bog som ifølge forfatteren rummer kunstens lokalhistorie på Kalundborgegnen. Vi har fået lov til at citere fra bogen, hvor han blandt andet skriver, at Lundbye efter et ophold i Rom i 1845 det følgende år var i Kalundborg, hvor han i 1846 fejrede sin 28 års fødselsdag med familien. Under opholdet blev det bl.a. til nogle studier fra Møllebakken, inspireret af et møllemaleri af Breughel, han havde set i Rom.

Anton Eduard Kieldrup

Maleren Anton Eduard Kieldrup (1827-1869) malede i 1847 et parti fra Møllebakken. På det tidspunkt var han elev på Kunstakademiet, og her har han muligvis fået kendskab til Lundbyes Møllebakken ved Kalundborg fra 1846 eller studierne hertil. Det er dette Lundbye-maleri, der viser Gregersens, Boisens og Ulstrups møller. Møllebakken er set fra vejen fra Østerport, og Lundbye har malet det rå brugslandskab med møllerne i kontrast til en nyanlagt spadseresti, hvor en kvinde og et barn promenerer.

Perspektivet hos Kieldrup er ændret en anelse, og personerne er udeladt, og det er også geden, der ses midt i Lundbyes billede, men ellers er ligheden med Lundbyes motiv så slående, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, om Kieldrup overhovedet har været i Kalundborg. Lundbye-inspirationen er i hvert fald ikke til at overse, skriver Palle Bruun Olsen i sin bog.

På Kieldrups maleri af Møllebakken fra 1847 ses forrest Gregersens mølle. Bag den ses hatten af Boysens mølle. Forrest til højre ses en åben reberbane.

Christian Eckardt

Et maleri, der er kendt fra mange Kalundborg-postkort, er Christian Eckardts (1832-1914) fra 1899. Et par, en kvinde og en mand, har slået sig ned på Thranes bænk med udsigt til Vor Frue Kirkes tårne, fjordens blå vand og byen for foden af Møllebakken. Hun er i lys sommerkjole og har en hvid parasol til at skærme sig mod solen, for solbrun skulle man jo nødigt blive dengang. Hendes ledsager har hat på, så han kan lette behørigt på den, når han møder andre fra det bedre borgerskab. De ranglede stammer bag parret har vokset sig til de kæmpestore træer, der i dag giver skygge på Møllebakken.

Eckardts maleri var med i Kalundborgkalenderen 2007, og i teksten udkastes den tanke, at parret måske er på vej til Møllebakkepavillonen, der blev opført i 1892.

Axel Ditmer

Et maleri af Axel Ditmer (1833-1899) fra 1860 viser udsigten fra Møllebakken med Bentzens reberbane i forgrunden.

Axel Ditmer er en af de få ikke-professionelle malere, der er med i bogen om kunst og kunstnere på Kalundborgegnen, men Palle Bruun Olsen kalder ham ganske talentfuld og mener, at blandt andet billedet Udsigt fra Gisseløre fra 1859 er udført med en betydelig teknisk kunnen, som antyder et talent, der kunne have gjort kunsten til en levevej.

Ditmer har malet en del billeder med lokale Kalundborg-motiver.

Johannes Lembcke Jensen

Et maleri med motiv fra Lille Møllestræde, nu Møllebakken, er malet af Johannes Lembcke Jensen (1878-1972) ca. 1941.

Han stammede fra Kåstrup, kom på Kunstakademiet og vendte hjem til sin fødeegn. Han cyklede rundt og hentede sine motiver på den egn, han kendte så godt.

Tømmerup Lokalhistoriske Forening har en større samling af Lembckes malerier, skitser og andet materiale.

Gå i malernes fodspor

Malerne blev inspireret på Møllebakken. Det kan du måske også blive.

Det kunne være en idé, eventuelt som en ferieaktivitet, at oprette Møllebakkens Malerskole og lade kreative sjæle under kyndig, kunstnerisk vejledning gå på jagt efter motiver i bakkens skatkammer, inspireret af de malere, der gennem årene malede deroppe på bakken.