Løve Mølle

 

Løve Mølle, hollandsk mølle 10 km nordvest for Slagelse. Den oprindelige mølle på stedet fra 1860 brændte i 1881, hvorefter den nuværende mølle blev opført samme år. Undermøllen er i grundmur med overmølle i træ, beklædt med spån; hatten er løgformet. Løve Mølle blev fredet i 1978 og ejes af Løve Møllelaug.
Møllen er drevet af frivillige møllere, som maler mel, når der er gæster i møllen. Melet sælges.

Åbningstider:
Møllen har åbent hver tirsdag og torsdag kl. 13 – 16

fra 15. juni til 31. august samt i efterårsferien (18/10 og 20/10)

samt alle lørdage i juli kl. 13 – 16.

Møllens vinger vil køre (dog ikke under julemarkedet), hvis der er vind nok, og møllen vil arbejde, hvis der er behov for det.

Info

Flere oplevelser